Lystrup & Elev kirker

 

PU med Chris McDonald

Af sognepræst Hans Boas, Lystrup-Elev


I Lystrup kirke arrangerer vi jævnligt foredrag med kvalitet. Det bestræber vi os i hvert fald på.

Det svinger meget, hvor mange der deltager — mellem 40 og 80 sådan cirka. Når der ikke kommer så mange, tænker jeg tit: Ak og ve! Hvor bliver folket af? Hvorfor er der ikke større tilslutning? Er forsamlingskulturen ved at dø. Vil vi kun have levende ord i de elektroniske medier?

Hvis nu vil skal være lidt selvkritiske, så kunne det jo også være, at vi lægger det lidt for intellektuelt og "feinschmeckeragtigt" an. Vi har jo ellers en rigtig fin ambition om, at det gerne må være en form for livsoplysning. Det er noget vi har lært af gamle Grundtvig.

Men livsoplysning er jo så mange forskellige ting. I dag kan livsoplysning også have form af et "stand-up foredrag". I dag er der fokus på PU — det er en forkortelse jeg har lært af Chris MacDonald.

Det betyder såmænd bare "personlig udvikling". Og det er noget, vi alle er interesseret i, for ethvert menneske skulle gerne blive ved med at ville lære nyt. Vi er jo hele tiden undervejs.

Da Lystrup skole forleden havde inviteret denne sprællevende foredragsholder til at holde foredrag i Lystrup hallen for teenagere og deres forældre, dukkede der 4-500 deltagere op! Fedt, tænkte jeg, så kan det altså godt lade sig gøre! Forsamlingskulturen er ikke død. Det levende ord kan også høres af unge mennesker, der kommer til foredrag — oven i købet sammen med deres forældre!

Det, som Chris MacDonald leverede i hæsblæsende tempo og med masser af humor, var jo livsoplysning for unge — et enkelt og klart budskab i moderne indpakning. Jeg synes, det er enormt flot gået af Lystrup skole at kaste sig ud i sådan en event. Og publikum kunne lide, hvad de fik at høre. Men det var også serveret på en underholdende "standupagtig" måde.

Chris MacDonald fortalte en del om sin egen ungdom. Det var tydeligt at hans far havde haft stor indflydelse på ham. Et af faderens hyppigt brugte udtryk, som Chris MacDonald havde taget til sig var HUA! Også det ord var en forkortelse af Heard — Understood —Accepted. Det er jo en tilkendegivelse, der vil noget.

Jeg har hørt hvad du siger. Jeg har forstået dit budskab, og jeg har accepteret, at det er sådan du gerne vil have det. Man kunne vel også kalde det for positiv psykologi, for vi har jo efterhånden lært, hvor vigtigt det er, at mennesker føler sig anerkendt. Men det gælder altså ikke kun på arbejdspladsen.

Unge mennesker har da enormt meget brug for at få at vide, at de er skønne og dejlige, som de er. Men nogen gange bliver forældrene irriterede på deres teenagere. Så får de måske det samme at høre, som Chris MacDonald hørte sin mor sige, da han var ung: "Du har et attitudeproblem, Chris!".

De unge kan jo faktisk gøre en hel del selv for at have det godt. Ud over selvfølgelig at få de anbefalede 9½ times søvn i døgnet, motionere, spise fornuftigt og undgå at drikke enorme mængder af sprut, for alkohol er altså skadelig for hjerner, der ikke er fuldt udviklede endnu.

Det ekstra man kan gøre, og som jeg bed mærke i, handler om den indstilling man møder den nye dag med. Hvis man altid tænker: "Øv! Jeg skal tidligt op og i skole i morgen," så har man virkelig et attitudeproblem. Men hvis man i stedet tænker: "Hold op, hvor er det godt, jeg får lov til at komme i skole," ja, så ser sagen helt anderledes ud. Så er der pludselig overskud og glad forventning til det, som den nye dag vil byde på. Ja, så ender man måske ligefrem med at blive helt taknemlig, for det man får lov til at opleve!

Tak for den, Chris MacDonald!

Og tak til Lystrup skole og LIF for et godt arrangement.

 

 

Del dette: