Lystrup & Elev kirker

 

Gudstjeneste i Lystrup og Elev kirke

Søndag, den 24. december 2017

Prædiken til juleaften 


Læsninger
Esajas 9,1-6a og Lukas 2,1-14

94 Det kimer nu til julefest
119 Julen har bragt velsignet bud
99 Velkommen igen Guds engle små
121 Dejlig er jorden

__________________

Prædiken

Her kommer, Jesus, dine små,
til dig i Betlehem at gå;
oplys enhver i sjæl og sind
at finde vejen til dig ind.

Blandt de elektroniske julekalendere, som man har kunnet følge i december måned, var der en, som gjorde særligt indtryk på mig. Den bestod af videointerview med nogle elever fra 1. klasse i en skole i København. Sådan ser jul og tro ud med børneøjne, stod der som overskrift.

Et af de spørgsmål, som børnene skulle forholde sig til, lød sådan: ”Hvad ville du gøre, hvis du var Gud?”

En skøn lille gut, der hed Salomon sagde: ”Jeg ville beskytte alle mennesker — og når de var døde, så ville jeg putte dem i himlen.” Andre børn talte om, at de ville lade det regne med slik og burgere og skumfiduser, hvis de var som Gud. Og så skulle man spise cupcakes og slikkepinde hver dag. Nogle af pigerne sagde ligeså stille, at de ville have blomster og solskin overalt, hvis de havde den magt, som Gud har.

Den engagerede 7-årige Christian var ikke i tvivl om, hvad han ville gøre, hvis han var Gud: ”Alle pistoler i hele verden skal fjernes, så der heller aldrig kan komme krig.”

Og den tænksomme Anders, en lille mørk dreng med sort, krøllet hår sagde med overbevisning i stemmen: ”Jeg ville give alle landene hukommelsestab. Ja, jeg ville give alle krigslande hukommelsestab, så de ikke kunne huske en pind! Og så ville jeg lade som om, jeg var et menneske og sige, at de var bedste venner. Og så ville de lade være med at lave krig.”

Anders’ overvejelser spiller så fint sammen med juleevangeliet, hvor englenes budskab lyder ”Fred til mennesker med Guds velbehag”. Hvis bare man kunne give alle de krigsførende lande kollektivt hukommelsestab, så ingen kunne huske noget om våben — men i stedet kunne starte på en frisk og få øjnene op for hinanden, så ville de måske opdage, at de faktisk godt kunne blive venner — og holde op med at lave krig. For er det ikke det, som alle mennesker (eller i hvert fald næsten alle mennesker) længes efter: Vi vil have fred på jorden!

Så er der selvfølgelig lige det der, Anders sagde, at Gud skal lade som om, han er et menneske for at kunne kommunikere sit budskab om fred og venskab ud til alle de fjendtligtsindede nationer. Kan Gud lade som om han er et menneske? Nej, han kan ikke lade som om — han er faktisk blevet et menneske for vores skyld — ja, han er blevet som en af os — netop for at få mennesker i tale.

I den gamle profeti hos Esajas hørte vi de stærke ord: Et barn er født os, en søn er os givet … Han skal kaldes Fredsfyrste og hans herredømme skal være stort — og freden i hans rige skal være uden ophør. Enhver som hører til i en kristen kultur og er lidt kendt med evangeliet, kan ikke høre denne profeti uden at opfatte den som en forudsigelse af Jesus’ fødsel. Barnet i krybben er den konge, som skal bringe budskab til alle mennesker om fred og retfærdighed og glæde.

Det hører også med til forestillingen om Messias’ komme til jorden, at han skal oprette et fredsrige, hvor folkene skal smede deres sværd om til plovjern, og deres spyd om til vingårdsknive. De våben, som ellers var beregnet til at dræbe, skal i stedet være nyttige redskaber til at dyrke jorden og beskære frugttræerne.

Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres i krig. (Es. 2,4)

Åh ja! Bare Gud ville give os alle sammen — inklusive Putin, Trump og Kim Jong-Un og alle diktatorer og militsledere og islamistiske terrorister kollektivt hukommelsestab, så ingen længere kan huske ord som krig, aggression, hævnaktioner og gengældelsesangreb — og ingen ved hvad de betyder. Måske der så endelig kunne komme fred i vores verden.

Men der er noget, der tyder på, at Gud faktisk synes, han har gjort det, han skulle og kunne gøre, for at vi mennesker kan vælge at gøre anderledes. Han har ikke fjernet den slags ord fra vores ordforråd eller udslettet den slags følelser fra vores hjerter. Men han har vist os en anden vej — netop ved at pege på barnet. Det lille barn i krybben — Marias barn, Guds egen søn, menneskenes bror. Det er barnets afmagt og den kærlighed, som det vækker, der står som kontrast til den mægtige kejser Augustus i Rom og den magtsyge kong Herodes, der ville dræbe det barn, som han anså for at være en trussel imod hans kongedømme.

Hvor absurd og latterligt, at de magtfulde, der har kommandoen over tusindvis af soldater, som har læssevis af sprængfarlige våben og sidder inde med udspekulerede militærstrateger, bliver bange for, at kærligheden skal få magt i verden.

Og dog er det vores bedste og stærkeste svar på truslen om krig og brutalitet: Kærligheden skal have magt i verden. Det er julens budskab til os: Kun med kærlighed kan vi vinde fred i vores verden. Og vi kan jo passende begynde med os selv — og se på hvordan vi egentlig går og har det med hinanden her i juletiden.

I julen er der mange forventninger til, hvor godt og vellykket det hele skal være. Det skal være hyggeligt, og der skal være overflod. Der skal være masser af lækker mad og dyre gaver til dem, som vi elsker. Helst skal man jo finde noget, der falder i deres smag. Drømmen om den perfekte juleaften med den perfekte familie, hvor alt er fryd og gammen lever hos mange.

Men hov halløj og lige et øjeblik. Hvem skal bestemme, hvad der er perfekt? Familier findes i så mange forskellige udgaver. Nogle trives med hinanden, og andre har nogen, som de overhovedet ikke kan døje. Nogle er sammen som forældre og børn, og mange indgår i nye familiekonstruktioner. Det er ikke altid så nemt at finde ud af. Men hovedsagen må være, at mennesker er sammen — og prøver at holde af hinanden. Giv kærligheden en chance — ikke kun i julen. Men så må vi også kunne tilgive og bede om tilgivelse.

Der skal ingen undskyldning være for os. Julens budskab om fred på jorden til mennesker, som Gud elsker, må få os til at håbe på et kollektivt hukommelsestab, så vi kan glemme alle de tåbelige udfald, vi gjorde imod hinanden og alle de svigt og forsømmelser, som ingen af os kan sige os fri for at være skyld i. Vi bliver nødt til at stole på, at det er sandt, at syndernes forladelse også skal gælde for os.

Så lad os glemme ufred og had og lade det alt sammen blive dækket ind under Guds nåde, så at vi kan holde en fredfyldt jul sammen både med dem vi elsker og med dem, som vi ikke altid rigtig kan finde ud af det med.

”Glædelig jul!” siger vi til hinanden. Ja, lige netop: Glædelig jul — fordi vi i julen får lov til at dele Guds glæde med hinanden. Gud var så glad, at han ville forære menneskene sin allerbedste gave. Derfor gav han os sin søn. Han ville dele sin fødselsglæde med os. Og med Guds Søn er alt blevet nyt. Han er nøglen, der åbner porten til Guds rige, så vi får lov at se Guds herlighed og tro, at også vi hører til i hans børneflok, lige så forskellige vi nu engang er. For alle Guds børn hører vi med i hans rige, der kommer til os med budskab om fred i himlen og på jorden.

Amen.
__________________

Kirkebøn
Vor Gud og Far i himlen.
Vi takker dig, fordi du lod din søn føde til vor jord.
Dit nyfødte, levnende ord — Gud af Gud og lys af lys, han er din kærlighed givet hen til menneskers verden, svøbt og lagt i en krybbe, mens hyrder hørte nyt fra dig.
Din herlighed stråler og vækker glæden hos det folk, der vandrer i mørke og korte dage.
Vi beder dig:
Lad englens ord til hyrderne på marken,
klinge ud over hele verden,
og læg dit budskab om fred og forsoning i vore hjerter.
Vi beder for dem, som sidder alene i julen.
Vi beder for dem, som savner en, de har elsket.
Vi beder for dem, som er syge,
dem som ikke har flere kræfter at bruge af.
Vi beder for dem, som har en fastlåst i forestilling om,
hvordan alting skal være, for at være rigtigt.
Tak fordi vi må leve i et land, hvor det stadig er tilladt at sige sin mening og følge sin tro. Tak for frihed og ret.
Vær med dem, som har fået betroet ansvar for andre.
Velsign vor dronning og hele hendes hus.
Herre, velsign julen for os alle: Giv os din glæde og tro på dig, og lær os at se, hvor der er brug for os,
for at også vi kan gå med glædesbud til andre mennesker.

Amen.

 

 

Del dette: