Lystrup & Elev kirker

 

Åndsfrihed i folkeskolen

Af Sognepræst Hans Boas, Lystrup-Elev


Jeg er en af den slags forældre, som bliver ved med at holde af vores helt almindelige folkeskole. Mine to børn går i den, og jeg har stor respekt for det arbejde, der gøres der for at hjælpe eleverne til at tilegne sig kundskaber, færdigheder og holdninger, samtidig med at der er fokus på elevernes trivsel.

En vigtig opgave ligger i at give eleverne tillid til, at de er dygtige hver på deres måde, samtidig med at man fastholder tolerancen og sørger for at der er plads til alle — også dem der ser anderledes ud og har en anden tro og overbevisning.

Åndsfrihed er et vigtigt ord, som indgår i folkeskolens formålsparagraf. Det er et begreb, som vi skal værne om, fordi det har afgørende betydning for den grundlæggende frihed og respekt i skole og samfund.

Formuleringen lyder sådan: ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.” (§1 stk. 3)

Når der er åndsfrihed i folkeskolen — og i samfundet som sådan — så er der åbenhed og plads til, at forskellige holdninger kan formuleres og diskuteres i åbenhed.

Men i folkeskolen skal der ikke længere forkyndes luthersk evangelisk kristendom. Det giver ikke mening i et pluralistisk og sekulariseret samfund som vores, hvor der findes så mange forskelligartede kulturer og religiøse forestillinger.

Dog er kristendommen stadig en væsentlig faktor, fordi den har præget vores historie og samfund, og derfor er den også en del af det stofområde, som eleverne i folkeskolen skal have kundskab om, og et emne, der spiller sammen med mange andre fag.

Men ligeså vel som der af hensyn til åndsfriheden skal være plads til kristendommen som emne og fag i folkeskolen, skal der jo af hensyn til samfundslivet også oplyses om andre religioner og livsopfattelser.

Hvis vi forstår begrebet religion i en almen forstand, så kunne man med den tysk-amerikanske teolog Paul Tillich opfatte religionen som et udtryk for ”dybets dimension”. Han skriver:

... at være religiøs betyder at spørge lidenskabeligt efter vort livs mening og være åben for svar ... Religion er dybdedimensionen; den er dybets dimension i den menneskelige tilværelse.

Det må være ethvert menneskes ret at kunne danne sig forestillinger om det religiøse, for de allerfleste mennesker efterspørger dybets dimension, når de spørger efter livets mening. Også af den grund skal der være åndsfrihed i den folkeskole, som skal være skole for hele befolkningen.

Den frihed skal vi værne om.

Men sådan er det desværre ikke alle, der ser på det. Ateistisk forening er en lille fraktion i vores samfund, som er energisk på vagt over for religionens betydning og indflydelse, og som har det som deres erklærede dagsorden at indskrænke kirkens og religionens indflydelse på samfundslivet.

Derfor gør ateisterne, hvad de kan for at sabotere det gode forhold og samarbejde, som faktisk findes mellem kirke og skole mange steder, hvor man sagtens kan finde ud af at mødes i fordomsfri debat og et konstruktivt samarbejde.

Det har jeg nu ikke tænkt mig at lade mig påvirke af. Jeg synes, vi skal skønne på den åndsfrihed, som vores skole formidler.

Ja, lad os glæde os over, at vi hver især har frihed til at tænke, tro og ytre os, når bare vi samtidig vil respektere andre menneskers ret til at tænke og tro på en anden måde.

 

 

Del dette: