Klokkernes konge


Gudstjeneste i Lystrup Kirke

Torsdag, den 25. december 2014

Juledag


Læsninger
Hebr. 1, 1-5
Luk. 2, 1-14

118 Julen har englelyd
111 Hør, hvor englesangen toner
104 Et barn er født i Betlehem

Prædiken

114 Hjerte, løft din glædes vinger
101 Himlens morgenrøde (i stedet for O, du Guds lam)
105 Venner, sagde Guds engel blidt
119 Julen har bragt velsignet bud

Du Gud Faders enbårne søn,
mand i lys, men dog Gud i løn,
underlig klædt i kød og blod
kom på vor brøst at råde bod.
O, Gud ske lov!


Prædiken


Vi er vågnet op til en hvid jul. Det er juledag — dagen derpå. Men derfor ikke mindre festlig. Nu har der været kød på bordet — andesteg eller flæskesteg. Nu skal der kød på ordet! I dag skal vi nemlig også holde nadver sammen. På den måde bliver det helt konkret for os, at Gud er blevet menneske. For i nadveren rækkes brødet til os med ordene: "Dette er Jesu Kristi legeme."

Det er juledags evangelium, at Gud blev menneske — han tog kød på sig — han inkarnerede sig i mennesket Jesus fra Nazaret. Kød hedder caro på latin og in-carnatus betyder altså, at Guds ord har fået kød på. Gud er blevet menneske:

Priser brødre, hvor I bygge
det Guds Ord
som til jord
kom med liv og lykke.
Genlyd jul af toner søde,
som med klang
engle sang:
Kristus lod sig føde!

Når der er kød på, så er der også noget at leve af. Og her i kirken gælder det både i konkret og i overført betydning. Her lever vi af Guds ord. Det skal vi huske og tage til hjerte.

Der er nogle som hævder, at vi i vores kultur ikke er så gode til at lære udenad længere. Vi hører de gamle fortælle om, hvor forfærdeligt, det var at terpe salmevers, som skulle fremsiges i skolen. Og hvis ikke man kunne sine salmevers, ja, så risikerede man at få en "huskekage". Der er nu også mange af os, der tilhører en yngre generation, som har terpet grammatiske remser og bøjningsmønstre, for at kunne bestå en eksamen. Men i dag er det jo så nemt, hvis der er noget, vi ikke kan huske, ja, så går vi bare på nettet. Der kan vi hente oplysninger om alting. Leksika findes ikke længere i stuerne derhjemme. Vi googler bare det, vi ikke lige ved eller kan huske.

Man kunne jo overveje, om vores manglende evne til at lære udenad måske skyldes, at vi synger for lidt. Hvis man synger tit og meget, så er det som om melodien hjælper ordene frem. Og så opdager man, at man kan meget mere udenad, end man var klar over. Her kommer vores mange dejlige julesalmer os til hjælp.

Når vi går i kirke juledag, så er det for at vi skal huske på det, som er vigtigt. Gud er blevet menneske for at fylde vores tid med sin kærlighed. Hvis ikke Gud var blevet menneske, ville vi kun have haft luftige eller filosofiske forestillinger om Guds kærlighed. Men nu har vi lært Guds kærlighed at kende gennem hans søn, Jesus Kristus. Og derfor er vores tid ikke længere bare en tid, der skal gå, men en tid med kærlighed, håb og tro.

Det danske Bibelselskab udgav i forbindelse med sit 200-års jubilæum en CD med musik skrevet af kendte kunstnere ud fra bibelske fortællinger. Peter A.G. Nielsen fik opgaven at skrive en sang over juleevangeliet. Inspirationen fik han, da Hjem-IS bilens kaldende klokke fik ham til at mindes kirkeklokkernes betydning for ham, da han voksede op som barn i Vestjylland — og derfor kom sangen til at hedde "Klokkernes konge".

Her beskriver Peter A.G., hvordan han går tur med sin skildpadde for at huske sig selv på, at han skal have ro sjælen, når han skal fortælle om "den lille bjælde", der blev klokkernes konge. Undervejs i sangen bruger han overraskende billeder, men får fortalt det ægte juleevangelium, hvor glæden og smerten hører sammen, for sådan er det med den sande kærlighed:

Født julenat i en fuglerede.
Tornekranset narrehat, fuld af kærlighed.
Og de bliver ved med at fortælle
historien om den lille bjælde.
Klokkernes konge. Klokkernes konge.

Født julenat i en fuglerede.
Tornekranset narrehat, fuld af kærlighed.
De slog ham ihjel, men han kommer igen,
hver gang du lukker ham ind.
Klokkernes konge. Klokkernes konge.

I et interview fortæller Peter A.G. følgende: "Det er afslutningen på Jesu liv, der giver fødslen mening. Og jeg tror selv på, at Jesus bliver født eller genopstår i vores hjerter, hver gang vi lukker ham ind. Sådan slutter jeg også salmen. For Jesus bliver levende, hver gang man tror på ham. Sådan har jeg det i hvert fald selv med troen, der ligesom kan komme og gå, men julebudskabet bliver ved med at kalde på os."

Ja, julebudskabet kalder på os — som klokkerne kalder os til kirken, for at vi skal høre om Klokkernes konge — og lukke ham ind. Det store jule-mysterium i dag er, at Guds søn også fødes i os — og opstår i os. Kristus er ikke så ophøjet, at han ikke også i dag vil gå ind i menneskers liv. Hans ord bliver taget til hjerte, hans kærlighed fødes i os, hans liv bliver vores liv — og på den måde bliver Guds fødselsglæde til virkelig juleglæde i vores menneskeliv.

Et barn er født i Betlehem — thi glæde sig Jerusalem.

Det er barnets fødsel i Betlehem — og troens fødsel i hvert et menneskehjerte, som bringer glæden til os.

Betlehem er ikke alene stedet for den underfulde fødsel af Guds søn. Betlehem er også stedet, hvor et grusomt drab fandt sted. Ifølge Matthæusevangeliet sendte Kong Herodes sin soldater til byen for at myrde alle drenge på to år og derunder. Det lykkedes ham dog ikke at få ram på Jesus, for Maria og Josef var flygtet derfra og undervejs til Egypten.

I julens fortællinger forbindes byen Betlehem både med stor glæde og med stor sorg. Sorgen og glæden hører på en underlig måde sammen i juleevangeliet. Vi kan ikke glæde os over Guds Søns fødsel, uden at huske på den dystre baggrund. Der er nogen, som stræber barnet efter livet. Landet er besat af romerne. Den jødiske konge Herodes er en brutal hersker. Der er ikke plads til Guds Søn i noget herberg. Han må fødes i en stald. Soldaternes myrderier bliver en forvarsel om det, som senere skal ske.

Det er på baggrund af alvoren, at glæden bliver ekstra dyb. Overfladisk grin og sjov kan godt give et kick — men ægte glæde fylder livet og tiden med kærlighed.

Da salmedigteren Paul Gerhardt skrev sin salme "Hjerte, løft din glædes vinger" i 1653 kort efter Trediveårskrigen afslutning, var han præst i den lille by Mittenwalde i nærheden af Berlin. Under den lange krig var det gået hårdt ud over befolkningen i den lille by. Af de oprindelige 245 husstande var der kun 42 tilbage. Alle indbyggerne havde lidt og mistet.

De hårdt prøvede sognebørn måtte naturligvis spørge, hvordan en kærlig Gud kunne tillade den slags rædsler og overgreb, som vi jo desværre også kender alt for godt også i vores tid. Og Gerhardt forsøgte at trøste og opmuntre de overlevende. Ansigt til ansigt med krigens grusomme følger fastholder Gerhardt, at Jesu fødsel er Guds tegn på, at han elsker os:

Gud, vor Fader, gav i nåde
julenat os en skat,
herlig overmåde;
for at frelse os af nøden
steg herned kærlighed,
stærkere end døden.

Ja, Guds kærlighed er stærkere end døden. Derfor kom han til os i kød og blod — i afmagt lod han sig føde — i afmagt blev han hængt op på et kors — og i herlighed opstod han på ny til livet.

Det er dette glædelige budskab, som vi skal gemme i hjertet — som en kostbar skat — præcis som Maria gemte alt det, som hyrderne fortalte hende i sit hjerte. Sådan lærer vi den sande Guds kærlighed at kende "by heart".

Amen.

Del dette: