Den sande kærlighed


Gudstjeneste i Lystrup og Elev Kirke

Torsdag, den 24. december 2015

Prædiken til juleaften


Læsninger
Esajas 9,1-6a og Lukas 2,1-14

94 Det kimer nu til julefest
115 Lad det klinge sødt i sky
120 Glade jul, dejlige jul
121 Dejlig er jorden


Prædiken


Der findes mange dejlige billeder, der fremstiller Jesus som det lille barn i krybben. På sangarket til denne gudstjeneste, kan I se et maleri af en hollandsk maler, Gerard von Honthorst. I 1622 malede Honthorst dette billede af hyrderne, der kommer og tilbeder Jesus i krybben. De har jo netop hørt den mest vidunderlige englesang på marken uden for Betlehem. Og nu er de kommet for at se det barn, som skal være til frelse for mennesker.

Det, som er så iøjnefaldende ved Honthorst billede, er, at det er barnet i krybben, der er kilden til lyset. Her er det barn, som er verdens lys. Helt konkret fremstilles det ved at lyset skinner op på hyrdernes og Marias og Josefs ansigter. Ja, selv oksen, der er et symbol for evangelisten Lukas, som jo har skrevet juleevangeliet, er oplyst af barnet. Her går profetien i opfyldelse: Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys. Lyset skinner for dem, som bor i mørkets land.

Et billede kan virkelig gøre indholdet af et budskab ekstra tydeligt. Jeg faldt over et billede forleden dag på Facebook, som på sin helt egen måde gengav et budskab, der også havde med Jesus fødsel og julen at gøre. Billedet forestiller et udstillingsvindue i en butik, hvor det lille barn ligger i krybben og sover. Over barnet står en barhovedet julemand. Der stråler ikke noget lys ud fra barnet. Nej, lyset kommer fra en projektør, der lyser op imod julemanden, der står med en pude i hænderne. Under billedet står teksten: "There can only be one" — Der er kun plads til én. Vi forstår godt, hvad julemanden har i sinde. Med puden vil han kvæle barnet, som ligger i krybben. Julemanden repræsenterer den kommercielle jul — barnet i krybben står for kærlighed, håb og tro. Der er ikke plads til dem begge to. Man må vælge, om man vil tro på Guds Søn eller man vil tro på julemanden.

Det er faktisk et uhyggeligt billede. Det er en rigtig led julemand, som man på ingen måde kan have sympati for. Han er slet ikke hyggelig og rar, som vi plejer at se ham. Han har skumle hensigter. For han tillader ikke, at den kærlighed, der ikke regner i penge, skal have magt i denne verden. Han ønsker mere omsætning, større rigdom og forbrug.

Vores del af verden bliver rigere og rigere — samtidig med at vi bruger flere og flere penge. Igen i år har julehandlen slået rekord. Der er en tendens til, at vi bliver mere og mere optaget af vort eget. Vi har nok i os selv.

Sådan skal det ikke være. Barnet i krybben er Guds Søn, som kommer til os, for at vi skal finde frelsen ved at huske på den kærlighed, som er større end alt andet. Frelse betyder frihed fra det, som man ellers kunne være slave af. Intet kan hamle op med den sande kærlighed. Uanset hvor mange gaver vi køber — og giver i den allerbedste hensigt, så kan de dog aldrig erstatte det helt afgørende budskab, som gælder os alle: Vi skal elske hinanden, ligesom Gud elsker os.

Det er egentlig ret interessant at overveje, at fortællingen om det hverveløse barn i krybben — som senere bliver den ophøjede herre på et kors, har en sådan fascinationskraft, at den stadig samler millioner af mennesker til gudstjeneste, mere end 2000 år efter at begivenheden fandt sted. Fortællingen om Jesus — Guds søn og Guds tjener — handler ikke om en smart handelsmand, der udkonkurrerede andre firmaer ved at vinde større og større markedsandele.

Historien om Jesus, Guds Søn, er heller ikke en opfordring til at gå ud og nedkæmpe alle slags modstandere med vold og våben. Jesus er ikke en agent 007, selv om de er fælles om deres mission: At redde verden. Men man kan ikke bruge kristendommen til at argumentere for hævntogter og terroraktioner.

Hvad handler historien om Jesus så om? Den handler helt enkelt fortalt om, at der findes en kærlighed, som ikke er bange for at gå ind i lidelsen. For i kærligheden er man altid udleveret til den anden med risiko for, at man kan blive såret — ja, man kan dø af kærlighed. Det gjorde Jesus Langfredag, da han blev klynget op på et kors. Men det var ikke døden, der vandt til sidst — det gjorde livet med opstandelsen Påskemorgen.

Hvorfor har den fortælling da så stærk en appel til os, at vi år efter år samles om netop denne beretning? Fordi vi inderst inde godt ved, at den vej, vi helst vil gå ad, er kærlighedens vej. Og så følger Jesus med som Guds ord til os.

Der er nogle stærke kontraster i juleevangeliet: Over for den magtfulde kejser Augustus har vi barnet i krybben. Over for den store by Rom har vi Betlehem, en lille flække i udkanten af riget. Og over for den strålende engleskare på Betlehems mark har vi nogle fattige hyrder.

Evangeliet som englen bringer er en fortolkning af det, som barnet i krybben betyder. Englen siger: Frygt ikke! Der er ellers nok at være bange for, tænker vi så. Klimaændringer, det enorme skel mellem verdens allerrigeste og de mange fattige, der er borgerkrige i Mellemøsten, Asien og Afrika, flygtningestrømme ind over Europas grænser og de hensynsløse terroraktioner og brutale ISIS og taleban krigere. Vi tænker nok alle jævnligt: Det går den forkerte vej!

Men englen forkynder stadig: Frygt ikke! Hvorfor ikke? Jo, hør nu hvad englen siger: Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser i Davids by. Han er Kristus Herren. Og dette er tegnet i får: I skal finde et barn, der er svøbt og ligger i en krybbe.

Til de fattige hyrder — og til alle os i dag lyder det glædelige budskab om den frelser, som blev født i Betlehem en julenat for 2000 år siden. Evangeliet om Guds Søns fødsel har sat sit præg på verden. Mennesker har virkelig valgt at tro på, at dette barn er Guds kærlighed til mennesker.

Søren Kierkegaard har fortalt en historie om, hvor forholdet mellem en konge og en blomsterpige bliver et billede på forholdet mellem Gud og os. Der var engang en konge, som elskede en smuk pige, der solgte blomster på byens torv. Han besluttede sig for, at han ville gifte sig med hende. Men så fik han en masse bekymringer. For han kunne ikke bare befale, at den unge pige skulle gifte sig med ham. Hvordan skulle han vinde hendes hjerte? Så begyndte han at overveje, at han ville imponere hende med sin rigdom. Han ville komme kørende i guldkaret og foran skulle gå et orkester og bag ved et helt regiment soldater. Det ville garanteret imponere pigen. Men nej, han ønskede ikke, hun skulle gifte sig med ham af den grund. At være imponeret er ikke det samme som at elske.

Så tænkte han på at vise hende sin gavmildhed. Han ville forære hende kareten og hestene og smykker og smukke klæder. Men nej, hun skulle ikke tage ham på grund af gaverne. For at være taknemlig er ikke det samme som at elske. I stedet besluttede kongen sig for at aflægge sin kongeværdighed og klæde sig som en tigger eller bonde og så forsøge at vinde hende for sig ved at være som en af hendes egne. Al hans selvsikkerhed lagde han fra sig. Han som havde magten over hele riget, var nu blevet magtesløs. Men denne magtesløshed var en simpel nødvendighed. For med magt eller herlighed kunne han ikke vinde pigens hjerte.

Derfor kom Gud til os som et fattigt barn, for at vi skulle elske Gud, som om han var en af os. Og han blev en af os. Gud blev menneske for vores skyld. Derfor kender vi Gud, og stoler på hans barmhjertighed. Gud er med os.

Amen


Kirkebøn


Kære Gud og Far i himlen.Vi takker dig fordi vi igen i år kan fejre julen sammen. Trods ondskab, krig og terrortrusler, trods magtbegær og forfølgelse af mennesker, vil vi holde fast i troen på din kærlighed, som du har sendt til os i et lille barn.

Lad os bære julens glæde med os ind i det nye år. Hold os fast i den tro, at barmhjertighed og tilgivelse altid skal have det sidste ord. Hjælp os til at søge forsoning og fred. Det gælder i de nære relationer i vores familier og i forholdet til vore venner — og i det store perspektiv, hvor vi vil bede dig om, at verdens ledere vil udvise vilje til at arbejde for fredens sag.

Vær med alle som er ensomme og ulykkelige, mennesker skal sidde alene i denne jul. Vær med dem som er syge og bange og sørgende. Vær med dem som i denne jul særligt savner én, som de har mistet. Velsign os Herre, og giv os din fred.

Amen.

Hyrdernes tilbedelse, Gerard van Honthorst 1622
Del dette: