At være tro


Gudstjeneste i Elev og Lystrup

Søndag den 26. januar 2014

3. søndag efter helligtrekonger


Elev kl. 9.30
752 Morgenstund har guld i mund — Melodibog nr. 371
Læsning: 1. Mosebog 15,1-16
"Mit menneskeliv har været"
— (fra Lysets utålmodighed.
Tekst: Lars Busk Sørensen. Melodi: Erling Lindgren)
Evangelielæsning Lukas 17,5-10
Prædiken
14 Tænk at livet koster livet — Melodibog nr. 509
En dåb: Sofie Gam Arentsen (mor Charlotte — far Andreas)
448 Fyldt af glæde over livets under — Melodibog nr. 146
439 O du Guds lam — Kun første vers
192,7 Du som har dig selv mig givet
484 Du som vejen er og livet — Melodibog nr. 106

Lystrup kl. 11.00
752 Morgenstund har guld i mund — Melodibog nr. 371
Læsning: 1. Mosebog 15,1-16
"Mit menneskeliv har været"
Evangelielæsning: Lukas 17,5-10
582 At tro er at komme — Melodibog nr. 80
Prædiken
14 Tænk at livet koster livet — Melodibog nr. 509
391 Dit ord, o Gud, som duggen kvæger (i stedet for O, du Guds lam)
493 Gud Herren så til jorden ned — Melodibog nr. 437 (under nadver)
484 Du som vejen er og livet — Melodibog nr. 106


Prædiken


Så send os da din Ånd herned,
at hjerterne kan brænde
for retfærd, brodersind og fred,
og vi dig lydigt tjene!
Lær os at nemme ret dit bud:
Hvad vi for intet fik af Gud
for intet glad at give!

Det er altså sjovere at vinde guld end at skulle nøjes med sølv. Tænk engang, sådan kan alle håndbold interesserede i Danmark sige i dag. Og jeg tror, vi er mange! For det er jo i dag finalen til EM i herrehåndbold mellem Danmark og Frankrig skal spilles. Og det har været fantastisk at følge det danske hold gå fra sejr til sejr gennem hele turneringen. Det har været en folkefest uden lige. Og det er klart, at vi håber på guld i aften.

Håndbold er jo leg og sport der er underlagt bestemte regler. Sådan skal det være. Og i leg og spil er det sjovt at vinde, når det går retfærdigt til. Men når det drejer sig om noget så eksistentielt som at leve et almindeligt menneskeliv, så kommer det slet ikke an på, om man kan opnå første eller anden pladsen. Dem skal vi nemlig overlade til Gud og til vores næste — så kommer vi selv på tredjepladsen.

Det lyder måske lidt trist, for det er jo unægtelig noget sjovere, hvis man kunne fremhæve sig selv som den, som alting drejer sig om. Se mig! Se hvor god jeg er! Men hvis man altid betragter vælger at se sig selv som centrum for tilværelsen, bliver alle andre omkring én bare midler til at opnå tilfredsstillelse af egne behov. Men i kristendommens forståelse af menneskelivet er det Gud og dit medmenneske, som giver livet indhold og mening. De andre motiverer og bliver mål for vores gode gerninger. Det er livet, der kalder. Derfor skal man ikke kun se på egen præstation og vinding.

I kristendommen handler det jo om at tro. Det ved vi godt. Men kristendommen handler også en hel del om kærlighed, for tro og kærlighed kan ikke adskilles. Du skal leve i kærlighed til Gud og til din næste. De skal have første og anden pladsen. De skal deles om guldet og sølvet. Så må du nøjes med bronze. Men det er da også vældig fint. Og se, det er lige netop det, som denne søndags evangelium handler om: Vi skal være tro mod Gud og tjene hinanden, så vi sætter os selv på tredjepladsen.

Vi er vant til at tænke om troen som noget, man kan have. Jo større tro, desto bedre. Og hvis troen er stor nok, så er man rustet til at stå imod enhver form for modgang. Vi forestiller os tit, at troen er en særlig kraft, man besidder, eller en kapital, man har samlet sammen.

Men Jesus taler anderledes om troen i teksten til denne søndag. Han har netop belært sine disciple om, at ingen kan undgå fald i betydningen at træde ved siden af, så man gør det onde i stedet for det, som er til gavn for andre. Men når det alligevel sker, at nogen forsynder sig, og han fortryder sin synd, så skal du bære over med ham. Også hvis det sker syv gange hver dag. Hver gang din næste synder og fortryder, skal du møde ham tilgivelse.

Det er næsten for meget for disciplene, der er ved at forberede sig til, at de en dag skal være de ledende i menighederne. Så overbærende og tilgivende er det svært at være. Så har man i hvert fald brug for en ganske særlig form for tro, synes de. Derfor siger de til Jesus: "Giv os en større tro!" Men det er et absurd ønske de har — for troen kan ikke måles i stor — større — størst.

Det fremgår også da Jesus svarer dem ved at sige: "Hvis I havde tro som et sennepsfrø, ville I kunne sige til dette morbærtræ: Ryk dig op og plant dig i havet, og det ville adlyde jer."

Det er jo et helt grotesk billede Jesus bruger, for hvorfor skulle et morbærtræ rykkes op og plantes i havet? Hvad skal det der? Og så må disciplene — og vi — da indse, at det ikke giver mening at tale om tro som noget, der kan måles. Det kommer ikke an på at forøge troen, som om den kunne kapitaliseres for at gøre forunderlige gerninger med den. Så glem jeres supermand drømme. Det er ikke Gud, der skal varte jer op med mere tro, så I kan få førstepladsen.

I skal ikke have tro — men I skal være tro, siger Jesus. Derfor bruger han billedet af tjeneren, der kommer hjem fra markarbejdet, og straks går i gang med at gøre klar til sin herres aftensmåltid. Han har en opgave, denne tjener — og den må han gøre noget ved. Han er nemlig en lydig tjener.

Hvis man er lydig, så har man øre for det, der bliver sagt til én. Sådan havde også Abraham øre for det, som Gud sagde til ham. Gud viste Abraham stjernehimlen — og bad ham tælle alle stjernerne. "Så mange efterkommere skal du få, sagde Gud til Abraham." Abraham troede på Herren, og Gud regnede ham det til retfærdighed. Netop fordi Abraham havde ørerne åbne og var fuld af tillid til Guds ord, regnede Gud ham for en retfærdig mand.

Som et lille fnug under den mørke himmelhvælving stod Abraham og betragtede de utallige stjerner og lod sig fylde af den tillid til Gud, at han som er så stor i forhold til de små mennesker, dog har omsorg for hver enkelt af os.

Men at Gud har omsorg for os betyder ikke, at vi derfor skal slippe for enhver form for modgang og ulykke. Smerten hører med til at være menneske. Og dog er vi aldrig uden for Guds kærlighed og omsorg — heller ikke når vi føler os allermest alene og svigtet af alle. Han er der stadig:

Jeg ved, at du aldrig svarer,
som jeg havde regnet med,
men dyb som din stjernehimmel,
mangfoldig som livets vrimmel,
er Skaber, din kærlighed.

Vi lever under Guds himmel — og vi er båret af Guds kærlighed. Det er vores livsvilkår. Vi er indfældet i universet og dybt afhængig af, at vi er omfavnet af kærligheden. Og når vi selv har mødt og kender kærligheden, skal vi også give af den kærlighed til andre. Det sker, når vi lever i tjeneste for hinanden. Det er med andre ord ikke ringe at være tjener. Tværtimod. Det er noget meget fint.

Der findes i evangelierne en beretning om, hvordan disciplene kom op og skændes om, hvem af dem der kunne regnes for den største. Men Jesus irettesatte dem ved at sige: "Den ældste iblandt jer skal være som den yngste og lederen som den, der tjener. For hvem er størst: Den der sidder til bords eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer, som den der tjener." (Lukas 22,26-27)

Jesus er iblandt os, som den der tjener. Og sådan skal vi også være til i for hinanden i kærlighed og tjeneste. Sådan skal vores tro være.

Giv os mere tro, siger apostlene, siger vi alle sammen. Og vor Herre svarer: Vær tro mod det liv, jeg har givet jer. Vær tro mod det ved at være tro mod dit medmenneske, ved at være en tjener og ikke en herre, for tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.

Så hjælp os Gud: Giv os at være tro!

Amen.


Kirkebøn


Gud — vi spørger, som vi har forstand til.

Vi fatter ikke, hvad det er, du gør med os
og derfor vil vi så gerne have en forklaring.

Kom til os med den tro, der kan flytte bjerge —også de mure, vi sætter op for at beskytte os selv.

Giv os din tro — helt og holdent — og lad os leve vort liv i tillid til, at du altid griber fat i os, når vi mister troen.

Og lær os, at troen ikke er en ejendom, men altid et lån, som vi får af dig, men skylder væk til andre.

Vi beder dig for alle, der mangler tro — hvad enten det skyldes, at deres verden er for stor og uoverkommelig pga. sorg, modløshed eller håbløshed — eller det skyldes, at deres verden er for lille, fordi de tror, de skal have styr på den.

Vi beder dig for vor dronning og for alle, der har magt, stor som lille. Vi beder dig for din kirke: Tænd dit lys i den, så vi kan finde vej og være lys for andre, der sidder i mørket.

Vi beder dig: sæt stjernerne til at skinne for os, så vi kan skinne for andre!

Amen.


Nadver


Jesus siger: I er verdens lys! (Matt. 7,14)

Jesus siger: Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger, og priser jeres fader, som er i himlene. (Matt. 7,16)

Jesus siger: Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn. (Johs. 12,36)

Jesus siger: Den der vil være stor iblandt jer, skal vær ejers tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være alles træl. (Mark. 10, 43-44)

Jesus siger: Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. (Mark. 10,45)

Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, der skal også min tjener være. (Johs. 12,26)

Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære. (Johs. 12,26)

Lad os holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender. (Hebr. 12,1-2)

Tjen hinanden i kærlighed. For hele loven er opfyldt i det ene ord: Du skal elske din næste som dig selv. (Gal. 5,13f)

Del dette: