Lystrup & Elev kirker

Uden gudstjeneste – ingen kristendom


Torsdag, den 29. november kl. 19.30

Henning Kjær Thomsen
Teologisk specialkonsulent i Viborg Stift

Fællesskabet om læren, bønnerne og brødsbrydelsen har lige fra begyndelsen været skildret som kristendommens udspring (Ap. G. 2,42).

Hvad betyder det for vores forståelse af, hvad kristendom er?

Ja, hvad er en gudstjeneste i det hele taget, og hvordan forstås vores liv med hinanden i den — som en fortsættelse af Guds liv med os?

Det er nogle af de spørgsmål, aftenens fortælling vil komme ind på.
__________________

"For Henning Kjær Thomsen er det afgørende, at det, han beskæftiger sig med, har krop.
Det vil sige, at han helst ikke beskæftiger sig med noget, medmindre det har konsekvenser for de menneskelige relationer.

Derfor er det også kristendommens enestående evne til at forene mennesker i et ”fællesskab om fællesskabet”, der optager ham."

Kristeligt Dagblad, april 2015

Aftenens foredragsholder


Henning Kjær Thomsen
Teologisk specialkonsulent i Viborg Stift

Han var gennem 16 år rektor for Pastoralseminariet i Aarhus.
Derudover har han undervist på universitetet og været præst ved Aalborg Domkirke.

Del dette: