5-års dåbsjubilæum

Vi holder 5-års dåbsjubilæum i begge kirker hvert år i januar.


Vi inviterer alle børn, der for fem år siden blev døbt i Lystrup og Elev kirke, sammen med deres familier til en kort børnegudstjeneste, spisning og underholdning.

Når det er fem år siden, man blev døbt, så har man en alder, hvor gode fortællinger appellerer til fantasien.

Derfor giver vi hver enkelt barn en børnebibel. Vi bruger "Alle børns Bibel" som gave. Erfaringen fortæller, at børnene bliver meget glade for den bog, og at den bliver læst flittigt derhjemme.

Efter børnegudstjenesten, hvor præsten fortæller bibelhistorie, spiser vi sammen.
Bagefter er der en eller anden form for underholdning for børn og voksne.

NB! Børn der blev døbt for fem år siden i andre kirker, men som i dag er bosiddende i Lystrup og Elev sogne, er også velkomne til at være med.

Alle børn er velkomne til denne dejlige dag i kirkerne! 

Se med ...

5-års dåbsjubilæum i Lystrup

5-års dåbsjubilæum i Elev