Lystrup & Elev kirker

Spaghettigudstjeneste i Elev Kirke

Torsdag, den 21. februar kl. 17


Få himmellyset over hverdagen

Elev Kirke inviterer igen til spaghettigudstjeneste.
Denne gang handler det om frygt, drømme — og engle.

Drømme har vi alle sammen, og de er gjort af et ganske særligt stof.
Nogle gør os glade, andre gør os bange.

Hans har haft en mærkelig vinterdrøm, men der er også de gode, dejlige drømme, som får himmellyset til at skinne i hverdagen og gøre os trygge.

Hans og Lene vil dramatisere bibelhistorien om Jakobs drøm.
En drøm, hvor Jakob så en stige, der gik helt op til himlen.

På stigen gik der engle op og ned, og øverst så han Gud som det strålende himmellys.
Gud, som lovede, at han ville være med Jakob altid og alle steder.

Og englene, dem er det godt at kende for:
”Gud Fader har sagt:
Stå, engle, på vagt,
hvor mine de små er i senge!"

Hvor er det skønt at vide!

Efter den korte børnegudstjeneste, som varer 30 minutter, er der masser af pasta og kødsovs til alle i sognehuset.

Som sædvanligt koster det kun 10 kr. pr. person at spise med.

Det sker i Elev


Download plakat