Mundbind obligatorisk fra 29. oktober

Ansatte, frivillige, deltagere og besøgende på 12 år og derover skal overholde de gældende krav om brug af mundbind, når de befinder sig i lokaler med offentlig adgang, hvor folkekirken og andre trossamfund gennemfører aktiviteter.

Det betyder, at ansatte, frivillige, deltagere og besøgende skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de går ind og ud af lokalet, samt når de bevæger sig rundt i lokalet.

Kravet omfatter derimod ikke deltagere og besøgende, der sidder ned/knæler under aktiviteten.

Kravet omfatter dog ikke deltagere, der som led i en ceremoniel aktivitet fx en kirkelig/religiøs handling, kortvarigt rejser sig op, for derefter at sætte sig ned igen på samme plads.

Kravet omfatter heller ikke forkyndere og medvirkende under udøvelse af ceremonier samt foredragsholdere og andre optrædende under menighedsaktiviteter.

Ved besøg på kirkekontoret
Her gælder de almindelige regler for brug af mundbind i lokaler, hvor folkekirken og andre trossamfund gennemfører aktiviteter.

Det betyder at besøgende på 12 år og derover skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de går ind og ud af kirkekontoret, samt når de bevæger sig rundt på kirkekontoret.

Kravet gælder ikke, når de besøgende sidder ned.

Du kan læse alle officielle FAQ her

Del dette: