Patricia er praktikant hos Hans i efteråret


Lystrup Kirke vil i efteråret have en teologistuderende som praktikant.

Patricia Paarsgaard Beck Poulsen, der er 28 år, afslutter sin kandidatuddannelse til næste sommer.

I næstsidste semester vil hun erfare, hvad det vil sige at være præst gennem sit praktikophold, inden hun skal skrive sit speciale næste forår.

I Lystrup vil Patricia være med til kirkens arbejde med børn og unge, og hun vil også deltage i gudstjenester, møder og samtaler.

Søndag den 15. november prædiker hun ved gudstjenesterne både i Lystrup og Elev Kirke.

Patricia har altid haft en drøm om at blive præst.
Denne drøm førte hende til et kortere praktikforløb i Thorsager Kirke hos Jørgen Gleerup, før hun startede på universitet.

Vi glæder os til at lære Patricia at kende og håber, menigheden vil tage godt imod hende.

Hans Boas

Del dette: