Vil du være med i Lystrup Kirkes Pigekor ???


Sang er vejen til venskab

Vi ved det nok allerede, men nu viser forskningen det også: Sang er en af de bedste måder til at skabe kontakt mellem mennesker og få nye venner.

Korsang og fællessang fylder meget i Lystrup Kirke, hvor alle generationer folder sig ud med sang. Det giver en masse positiv energi at synge sammen, og man er sammen på en anderledes måde end normalt.
For når vi synger sammen, bliver vi gladere. Det er sjovt at synge sammen, og det giver et helt særligt fællesskab.

Syng med i pigekoret
I Lystrup Kirke har vi to kor, og nu er der mulighed for at blive optaget i Lystrup Kirkes Pigekor, som er for piger i ca. 3-7 klasse.

Vi synger både rytmisk og klassisk og lærer at bruge stemmen på en sund måde.
Basal nodelære er en del af undervisningen, og med tiden skal vi synge flerstemmigt – og det er helt gratis at være med.

I pigekoret arbejder vi seriøst og bliver dygtige.
Derfor er det vigtigt, at alle har et højt engagement og et ønske om at lære.
Inden optagelse i koret, bliver der afholdt en lille stemmetest.

Har du lyst til at være med i Lystrup Kirkes Pigekor, er du velkommen til at kontakte kirkens organist Lars Nabe-Nielsen på tlf. 8622 8943 eller e-mail: lars.nabe-nielsen(at)mail.dk

Planlagte arrangementer
I løbet af dette forår skal vi bl.a.:
− Synge til spaghettigudstjenester
− Deltage i et korstævne i Horsens
− Synge forårskoncert

Fakta
Sæsonstart torsdag d. 23. januar kl. 15.30, som er første korprøve i forårssæsonen.
Koret øver torsdage kl. 15.30-16.30 i Lystrup Kirke.

Vi arbejder sammen med Elsted Kirkes Pigekor. Det betyder, at vi har fælles korprøver og arrangementer.

Nyhedsbrev

Få nyhedsbrevet om børnearrangementer i Lystrup Kirke direkte i din mailbox.
Læs mere her
_______________

Del dette: