Lystrup & Elev kirker

Dåbsjubilæum

Vi holder 5-års dåbsjubilæum
i kirkerne hvert år.
I Lystrup Kirke er det 2. pinsedag og i
Elev Kirke i januar.


5-års dåbsjubilarerne i Lystrup Kirke, årgang 2018

Vi inviterer alle børn, der for fem år siden blev døbt i Lystrup og Elev kirke, sammen med deres familier til en kort børnegudstjeneste, frokost og underholdning.

Når det er fem år siden, man blev døbt, så har man en alder, hvor gode fortællinger appellerer til fantasien.

Derfor giver vi hver enkelt barn en børnebibel. Vi bruger "Alle børns Bibel" som gave. Erfaringen fortæller, at børnene bliver meget glade for den bog, og at den bliver læst flittigt derhjemme.

Efter børnegudstjenesten, hvor præsten fortæller bibelhistorie, spiser vi frokost sammen.

Bagefter er der en eller anden form for underholdning for børn og voksne.

NB! Børn der blev døbt for fem år siden i andre kirker, men som i dag er bosiddende i Lystrup og Elev sogne, er også velkomne til at være med.

Alle børn er velkomne til denne dejlige dag i kirkerne!

Dåbsjubilæum i Elev Kirke

Dåbsjubilæum


Se med fra Lystrup
Se med fra Elev

Del dette: