Du er her: 
torsdag08okt2020

Lystrup Kirke

torsdag08okt2020 kl. 19:00 - 21:00

Sangaften
Du skønne land
- Genforening og fællessang i nyt lys

Kom i god tid, for der er plads til max 40 personer.

Vi markerer 100-året for Genforeningen ved at sætte fokus på sangens betydning for fællesskab, kultur og identitet før, under og efter Genforeningen i 1920.

Derfor holder vi sangaften, der er arrangeret af Arne Hørlyck og Hans Boas. Komponist, organist og korleder Erling Lindgren sidder ved flyglet.

Arne Hørlyck og Hans Boas, der begge har rødder i det sønderjyske, har valgt de sange, som vi skal synge. Inspiration har de hentet i Den danske Salmeduos udgivelse ”Du skønne land” om genforening og fællessang i nyt lys.

Genforeningen kan minde os om vigtigheden af, at mennesker møder hinanden, og med fællessangen bygger vi bro.
Det har vi også i høj grad erfaret den seneste tid under den globale, verserende pandemi.

Frem til Genforeningen i 1920 var Slesvig et blødende sår gennem århundredes danmarkshistorie, og vi har brug for at minde hinanden om vores fælles historie − på godt og ondt.

Denne aften sker det med sang, hvortil der vil blive knyttet små anekdoter, og sangene kædes sammen.
Repertoiret bliver en skøn blanding af gamle, velkendte sange og spritnye.

Arne Hørlyck og Hans Boas, der begge har rødder i det sønderjyske, har tilrettelagt. Inspirationen har de hentet i Den danske Salmeduos udgivelse ”Du skønne land” om genforening og fællessang i nyt lys.

Aftenen kan medvirke til, at vi får lejlighed til at tænke over, hvor vi kommer fra, hvor vi er i dag, og hvor vi er på vej hen. En ”glant awten” i Lystrup Kirke med sang, musik og fælles historie.