Lystrup & Elev kirker

Sankt Hans ved Lystrup Kirke

Søndag, den 23. juni kl. 21

Kom i god tid, vi tænder bålet lidt før kl. 21


Midsommer i Lystrup

Traditionen tro inviterer Lystrup Kirke til et hyggeligt arrangement ved kirken:
Bål på plænen bag kirken, heksen flyver afsted og båltale.

Ud i midsommeraftenen synger vi gode, danske sommersange — og midsommervisen af Drachmann.

Hjertets kulde vil vi holde fra livet sankthansaften ved at tænde glædesblus.
Ganske vist med en hjemmelavet heks.

Men vi gør det ikke i et hadefuldt forsøg på at udrydde de hekse og trolde, som findes i enhver by og ethvert sogn.
Men for, med glædesblus at holde dem fra livet!

Det liv, der forbrænder, mens det leves.

Som afslutning på en stemningsfuld aften kan man få en god snak med venner og naboer over en kop kaffe og kage, som kan købes på stedet.

Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for den hellige Johannes Døberen, som angiveligt er født den 24. juni.
Datoen kaldes derfor skt. Hans dag.

I nordisk tradition afholdes højtider aftenen før dagen.
Derfor fejrer vi sankthansaften den 23. juni
— præcis som vi fejrer juleaften dagen før Juledag.

Årets båltaler
Christoffer Broberg Flintholm
Stifter og indehaver af Officelab, beliggende på Skæringvej 88.

 

Christoffer købte og istandsatte gården Kirstinelund for 10 år siden og har lige siden udviklet erhvervsejendomme til moderne virksomhedsfællesskaber med stor succes.

Officelab huser 120 virksomheder, og omkring 800 medarbejdere har deres daglige gang på Skæringvej.
Dette er dog kun et øjebliksbillede, da Officelab er i rivende vækst.

Christoffers vision er at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark.
Dette omsættes i praksis ved at understøtte og udvikle en netværkskultur, hvor særligt fællesskabet er i fokus, hvor den enkelte virksomhed ser og oplever potentialet i at sparre med hinanden og bidrage til hinandens vækst og udvikling.

Dette koncept — ”at bruge fællesskabet til at forbedre egen og andres udvikling” — er hele essensen af Officelabs DNA.
Fokus på fællesskabet er endvidere tænkt ind i alle aspekter af Officelabs opbygning — dels i forhold til den fælles café, løbende fælles events og fælles mødested i virksomhedens bibliotek.

Mens bålet brænder ned, er der mulighed for at købe kaffe, saft og kage, og få en god snak med naboer og venner.

Del dette: