Lystrup & Elev kirker

Sangaften i Lystrup Kirke

Tradition og fornyelse i Højskolesangbogen

Torsdag, den 7. juni kl. 19.30

Sangaften med Erling Lindgren og
Elsted & Lystrup Kirkes Ungdomskor


 

Der er grøde i sang- og salmeskrivningen for tiden, og inden for de sidste 20-30 år er der dukket en imponerende samling af nye sange og salmer op.

Sammen med de "gode gamle" udgør de en imponerende sangskat, som vi her i landet kan være stolte af — og heldigvis er rigtig mange af disse repræsenteret i Højskolesangbogen.

Vi vil tage på en rundtur i denne fantastiske bog, snuse til både nyt og gammelt, give tekster og melodier et par ord med på vejen — og så vil vi naturligvis synge sangene!

Aftenens sangleder


Erling Lindgren
salmedigter, organist og lærer

uddannet fra Musikvidenskabeligt Institut, Aarhus og Det Jyske Musikkonservatorium.

Fra 1991 til 2016 var han organist ved Lemvig Kirke og har i øvrigt undervist på både Aarhus Universitet, Testrup Højskole, Vestervig Kirkemusikskole og Nørre Nissum Seminarium.

Han er repræsenteret med 12 melodier i den nye Højskolesangbog og i en lang række nyere sang- og salmesamlinger.

Del dette: