Lystrup & Elev kirker

Nyt kor i Elev

Elev Kirke starter et voksenkor


Elev Kirke starter i september 2018 et voksenkor.
Der er plads til alle, som kan lide at synge, også selv om du ikke har korerfaring.

Koret mødes til en ugentlig øveaften — ca. 20 torsdage om året med afslutning i midten af maj. Der vil være et par årlige koncerter at arbejde hen imod.

Koret ledes af Maria Norby, der til daglig arbejder som sanger og korleder for flere kor rundt omkring i Jylland.

Maria er en energisk og medrivende dirigent, der med sit store nærvær vil lede koret gennem alt fra danske pop-klassikere og amerikanske rock-hits til rytmiske salmer og danske sange.
Genren vil være meget bred, og der vil være noget for alle.

Korets medlemmer vil også kunne have indflydelse på repertoiret.
Så kom som du er og syng med! Koret er et gratis tilbud.

En oversigt over øveaften-datoer vil blive offentliggjort her på siden.

Tilmeld dig ved at sende en sms til Maria Norby på 2840 0986 med dit navn, og mærk beskeden “Kor Elev” eller send en email til marianorby(at)gjoedsboel.dk.

Frist for tilmelding er 1. september.

Korleder


Maria Norby er korets leder. Du kan læse mere om hende her

Det sker i Elev


Download plakat

Del dette: