Troen og naturen – sprækker af lys

v/Simon Aaen, billedkunstner

Torsdag, den 28. januar kl. 19.30 


Peters fiskedræt

 

"Naturens skønhed trækker himmelen ned til os"

Simon Aaens arbejdsområde som billedkunstner er Troen og Naturen.

Han har udsmykket flere kirker og sognegårde og er dermed en af landets kendte kirkekunstnere.

Hans værker er solidt gennemarbejdet og udstråler en stor indleven i naturens stærke udtryk.
Maleteknikken med de mange lag maling giver indtryk af, at værkerne er i konstant bevægelse og samtidig indbydes til ro og fordybelse.

Udtrykket balancerer mellem det konkrete og det abstrakte, altså det Sete og det Usete.

Man bliver som beskuer trukket ind i kunstnerens billedunivers og får lyst til at bruge sin egen fantasi og fordybe sig i værkerne.

I de religiøse motiver er der plads til både tro og tvivl, men altid med en sikker forankring i den teologiske og kunsthistoriske tradition.

Der er fernisering på en udstilling af Simon Aaens værker søndag, den 3. januar kl. 12.30 i Lystrup Kirke.

Udstillingen vil indgå som baggrund og reference til det, som Simon Aaen kommer ind på i sit foredrag.

Om foredragsholderen


Simon Aaen
Billedkunstner og skulptør, BKF

Uddannet fra Århus Kunstakademi, 2007.
Læst kunsthistorie på Københavns Universitet.

Formand for Billedkunstrådet i Syddjurs Kommune 2016-2018.
Medlem af kunstnersammenslutningen Syddjurskunstnere siden 2012.

Simon Aaen har udsmykket adskillige kirker. Lige fra altertavler til farvesætning af kirkerum.

Derudover har han udført forskellige bronze- og glasarbejder til kirker.

Se mere på Simon Aaens hjemmeside www.simonaaen.com

Kirkebil

Til alle aktiviteter i Lystrup Kirke kan du få kirkebil.
Du bestiller den på kordegnekontoret,
tlf. 8622 7976.

Del dette: