Fra forbudskultur til påbudskultur

— Hvorfor gør den nye moral de unge psykisk syge?

Christian Hjortkjær, ph.d. og højskolelærer ved Silkeborg Højskole

Torsdag, den 30. januar 2020 kl. 19.30 


I dag er der meget få ting, som de unge ikke må — men der er utrolig mange ting, de skal. De skal få sig en uddannelse, leve sundt, leve længe, leve lykkeligt, og så skal de først og fremmest være begejstrede og huske at nyde det.

Det betyder, at hvad der var 68’ernes frisættelsesprojekt, er blevet den nye generations udmattende krav, et ideal der ikke er selvvalgt, og som derfor afføder skam og utilstrækkelighedsfølelser.

Men betyder det, at vi har tabt en hel generation til psykiske sygdomme?
Eller er der håb at hente i den mest pligtopfyldende ungdom i lang tid?

Om foredragsholderen
Christian Hjortkjær er cand.theol. og ph.d. med afhandlingen "Utilstrækkeligt enestående" om Søren Kierke-gaard og diagnosesamfundet.
Han har udgivet flere bøger om Johannes Sløk, Søren Kierkegaard og Reformationen.

Og er i dag er han højskolelærer på Silkeborg Højskole og skriver klummer i Information og Kristeligt Dagblad.

Kirkebil

Til alle aktiviteter i Lystrup Kirke kan du få kirkebil.
Du bestiller den på kordegnekontoret,
tlf. 8622 7976.

Del dette: