Efterårets filmaften

 Torsdag, den 21. november kl. 19


MIRAL er en film fra 2010 baseret på virkelige hændelser.
Vi møder tre kvinder, hvis historier væver sig ind i hinanden.

Kvinden Hind Husseini finder over 50 efterladte børn i Jerusalems gader efter den arabisk-israelske krig i 1948, og hun får etableret et børnehjem for forældreløse.

Den palæstinensiske pige Miral bliver delvist anbragt på børnehjemmet, da hendes mor dør.

Vi følger de to kvinder og deres kampe gennem Mirals opvækst og i de mange konflikter, der er i Israel/Palæstina i de følgende år, hvor Miral bliver involveret, mens Hind Husseini kæmper for fred og for børnehjemmet.

Filmen er baseret på bogen ”Miral” af Rula Jebreal.
Instruktør er Julian Schnabel, der har dedikeret filmen ”til dem fra begge parter, der stadig tror på fred”.

Kirkebil

Til alle aktiviteter i Lystrup Kirke kan du få kirkebil.
Du bestiller den på kordegnekontoret,
tlf. 8622 7976.

Del dette: