Hjem, hjemmere, hjemmest

Foredrag med Hanne Jul Jakobsen
− arrangeret i samarbejde med Lisbjerg og Skejby sogne

Foredraget finder sted i:

Lisbjerg sognegård
Onsdag, den 22. april kl. 18.30


Det er Benny Andersen, der lærer os at hjem kan gradbøjes.

Men hvor kommer hjemhedsfølelsen fra?
Hvad skal der til for at føle sig hjemme?

Vi dækker bordet så du føler dig hjemme sammen med dine naboer i Skejby, Lisbjerg og Elev og Nye!

Forfatter og præst Hanne Jul Jakobsen tager os med på opdagelse i forestillingerne om hjem, erfaringerne af hjem og længslen efter at høre hjemme et sted.

I sin søgen henter hun lidt forskelligt ned fra den teologiske og antropologiske hylde. Det hele er rørt sammen på en fond af personlige erfaringer, bibelske referencer, litterære smagsforstærkere og et skvat af hendes hjemmesyltede ordforråd − der er både noget at grine af, noget at blive rørt over, og noget at reflektere over.

Aftenen tager udgangspunkt i hendes bog Hjemmerørt − om at bebo sit liv, der blev udgivet oktober 2019.

Vi får serveret en god cocktail bestående af refleksioner, tanker, musik, sange og oplæsning af digte fra bogen.

Tilmelding til mad på lisbjerg.sogn(at)km.dk
Pris 30 kr. med mulighed for tilkøb af vin.

(Sognegården ligger ved letbanens endestation, bag Lisbjergskolen)

Det sker i Elev

Del dette: