Lystrup & Elev kirker

Julehjælp

Også i Lystrup er der familier,
som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.
Derfor yder Menighedsplejen julehjælp.


Lystrup sogn er et meget sammensat sogn med mange forskellige boligtyper og mange forskellige indkomstgrupper.

Særligt op til jul kan det være vanskeligt, fordi der på den tid af året er særlige forventninger til, at familien kan være sammen og have det rart — og der skal også være råd til en lille gave til børnene.

Derfor uddeler Lystrup menighedspleje hvert år lige før jul nogle midler til værdigt trængende familier i Lystrup sogn.

Der er tale om penge, som er samlet ind i kirken ved gudstjenesterne i årets løb. Lions Club Lystrup donerer hvert år til jul et antal kasser med god julemad.

Det er præsternes opgave at fordele kasserne med julemad blandt de familier, der har søgt om julehjælp. For at kunne komme i betragtning er det en forudsætning, at man afleverer en ansøgning til kordegnen i Lystrup Kirke.

I ansøgningen skal følgende forhold være belyst:
1. Navn og adresse på ansøger — evt. også mobilnummer
2. Husstandens størrelse — hvor mange børn og hvilken alder?
3. Indtægtsforhold: Hvor stor er husstandsindtægten?
4. Andre økonomiske forhold, der har indflydelse
    på familiens situation?
5. Øvrige forhold, der skal tages i betragtning
    (sygdom, udgifter til medicin)

Ansøgningen stiles til Lystrup Kirke, Lystrup Centervej 80, 8520 Lystrup, og afleveres til kordegnen.

Kordegnekontoret har tlf. 8622 7976, hvis du har spørgsmål.

Hvis du følger dette link, kan du se, hvilke veje der hører til Lystrup sogn.

Ansøgerne får skriftlig besked lige inden jul med oplysning om, hvornår vi vil komme forbi med de tildelte midler (penge og / eller mad).

Ansøgningsskema


Du skal bo i Lystrup sogn for at komme i betragtning til julehjælpen.
Se områdefortegnelsen her

Ansøgningsfrist
11. december.

Download ansøgningsskema