Oplysninger for handicappede
Lystrup kirke med tilhørende lokaler er lettilgængelig for handicappede og kørestols-brugere.
Der er ingen egentlig handicap-parkering, men via en rotundeagtig forplads til kirken kan invalidebiler køre helt frem til kirkens indgang. Et areal foran indgangen er flisebelagt. Det gør det let for kørestols-brugere via våbenhuset at komme direkte ind i kirkerummet, der ikke har dørtrin. Bredden på indgangen til kirken er 1.88 m.
I sognelokalerne, der er sammenbygget med kirken, er der mindre dørtrin, som dog ikke er nogen større hindring for kørestole. Hvis det alligevel viser sig nødvendigt, har vi stålskinner, som kan lægges over dørtrinene. Dørene til de to sognelokaler er henholdsvis 1,88 m og 1,73 m.
I kirken er installeret teleslyngeanlæg for hørehandicappede.
Der er handicaptoilet i forbindelse med sognelokalerne.
Oplysninger om adgangsforholdene til Lystrup kirke for handicappede kan i øvrigt fås alle hverdage hos kordegnen på telefon 8622 7976.
Kordegnen træffes mandag-fredag kl. 9.30-13.00, torsdag tillige
kl. 16-18. I samme tidsrum kan du også vælge at kontakte en af kirketjenerne på telefon 8622 8943.
Umiddelbart før hver gudstjeneste kan kordegnen eller kirketjeneren træffes i kirken.
|