|
Fastelavn for børn i Lystrup kirke
Sammen med FDF Lystrup-Elev arrangerede Lystrup kirke en rigtig fin fastelavnsfest søndag den 6. marts.
Først var der en kort børnegudstjeneste. Sognepræst Hans Boas fortalte om duen, som fik til opgave at medvirke ved Jesu døb. Så var der tøndeslagning arrangeret af FDF’erne. Her blev børnene inddelt efter alder, så alle kunne være med. Bagefter var der fastelavns-boller og kakao.
Der var også nogle sjove konkurrencer, og der blev også kåret kattekonger og kattedronninger. Endelig var der præmier til tre af de flotte udklædninger. |