Carpe Diem - Grib dagen!

Glæd dig ved dagen i dag, og fæst ikke lid til den næste,

nu, mens vi taler, lister vores tid misundelig bort.

Sådan lyder et par linjer fra den romerske digter Horats’ digt: ”Carpe diem” – Grib dagen! En stærk opfordring til at leve nu, ”for tiden er så kort, og det ku’ hænde, du kom for sent, for sent til livets ende,” som Raquel Rastenni sang i en munter vise engang for mange år siden.

I filmen ”Døde poeters klub” har den alternative og kontroversielle kostskolelærer Mr. Keating, spillet af Robin Williams, gjort Horats’ ord til motto for sin pædagogik: Carpe diem! Grib dagen! Pluk den som en smuk blomst, du må glæde dig over! I begyndelsen tror eleverne på den meget konservative skole ikke deres egne ører, da de skal lægge al gammel og gold lærdom bag sig og koncentrere sig om den nye lærers evangelium. Men efterhånden overbevises de om sandheden i ordene ”Grib dagen i dag! I morgen kan det allerede være for sent.”

Piet Hein har skrevet et lille vers om de samme tanker:
Husk at glemme bagateller.

Husk at nemme hvad det gælder.

Husk at elske, mens du tør det.

Husk at leve, mens du gør det.

Ja, vi skal leve, mens vi gør det. Men hvordan? Se, det er opgaven! Livet skal leves ansvarligt her og nu – for det er skam en alvorlig sag. Det er tåbeligt at gemme hen, hvad du egentlig burde sige nu – det gælder både de ord, som bringer glæde og skaber kærlighed, og de ord, som er smertefulde og svære at få sagt. Vær nærværende! Det er det, det drejer sig om. Vi har kun et liv, og tiden flyver af sted. Vi skal leve i nu’et. Vi skal leve for alvor. Vi må kaste os ud i det, og komme tættere på hinanden. Alt for ofte kvæles det, der kunne være blevet en samtale om afgørende ting. Alt for tit sker det, at menneskeligt nærvær blev et fravær af liv. Alt for ofte drukner glæden i stress og kedeligt TV.

Det er underligt at tænke på, hvordan vi mennesker kan leve som om vi helst ville undgå livet. Sidste års bestseller på det danske bogmarked var bogen ”Det skal mærkes, at vi lever” – en samtale mellem de to gode venner Johannes Møllehave og Benny Andersen. Heri forekommer udtrykket ”Carpe diem” adskillige gange. Møllehave er fuld af beundring over Benny Andersens evne til at lege med sproget og danne nye ord. Et af de nye ord er ”undgænger”. Men hvad er det for én? Det er en, der ikke vil involveres. En undgænger er fyldt med skuffelse, forbehold, tristhed og reservation. Hold mig udenfor. Jeg har fået nok både af livet og af andre mennesker. Lad mig undgå at omgås nogen eller noget.

Sådan kan man selvfølgelig godt vælge at leve. Men er det et liv? Nej, vel! Man kan da ikke leve livet på anden hånd. Livet er at tage imod, hvad der kommer. Både det, som er dejligt og det som er svært. Det er det liv, du skal vælge. Tag fat om det, også selv om det stikker og gør ondt! Grib dagen! Det er nu det gælder.

Hans Boas